
Hanne M. Frost
Jeg hedder Hanne Merethe Frost og er Marte Meo-supervisor med mere end 20 års erfaring inden for ældre- og demensområdet.
I 14 år har jeg arbejdet som intern Marte Meo-konsulent i kommunalt regi, hvor jeg har styrket den relationelle kvalitet i mødet mellem mennesker med demens, medarbejdere og pårørende.
Jeg ved, at høj faglig kvalitet ikke alene handler om metoder og procedurer. Den opstår i de små øjeblikke, hvor medarbejdere formår at skabe kontakt, tryghed og mening. Det er netop disse øjeblikke, Marte Meo-metoden gør synlige.
Gennem videobaseret analyse omsætter vi teori til praksis. Medarbejderne bliver bevidste om deres egne styrker og får konkrete redskaber, der kan anvendes med det samme. Det styrker den faglige refleksion, samarbejdet og kvaliteten i omsorgen.
Siden juli 2024 har jeg gennem min egen virksomhed hjulpet kommuner, plejehjem og hjemmeplejen med undervisning, supervision, faglige oplæg og Marte Meo-terapeutuddannelse. Min undervisning er praksisnær, forskningsinformeret og bygger på virkelige situationer fra hverdagen.
Mit mål er at styrke medarbejdernes kompetencer, så de kan skabe mere ro, større arbejdsglæde og øget livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende.
Når vi udvikler samspillet, udvikler vi kvaliteten i plejen.